Tilbage

Lise Haavik vender stærkt tilbage med en ny velsmurt jazz CD: ”Come Rain or Come Shine” 

Indlevelse og passion
Lises nye CD er et ægte hjertebarn. Stilen er en opdateret mainstreamjazz, der spænder fra det helt intime til en no-nonsense powerjazz. I feeling har den mere tilfælles med swingtidens sangerinder og entertainere end med senere kunsterinder.

Og ligesom de store jazzdivaer fra swingtiden, som var datidens popmusikere, ved Lise hvordan man får en sang langt ud over scenekanten og helt hen til publikum så den bliver personlig og vedkommende.

Bandets trommeslager, Anders Senderovitz, siger ”Lise er en utrolig professionel sanger uden primadonnanykker, og både øvere og jobs er enormt hyggelige. Hun synger med stor indlevelse og passion uden at kamme over i det krukkede og selvsmagende.”

Musikkens helende kraft
At synge er en nødvendighed for Lise. ”Når jeg synger føler jeg, at jeg bliver et helt menneske. For mig har sangen og musikken en helende kraft, og med mit nye band føler jeg virkelig, at jeg er kommet hjem. De sange vi optræder med har jeg levet med og sunget i lang tid. De betyder meget for mig personligt og udtrykker på samme tid noget meget morsomt og meget alvorligt”

For 9 år siden stoppede Lises aktive musikerliv brat, da hun blev lammet i højre side. Mod alle odds kom Lise igennem, og begyndte langsomt at genoptage sit tidligere liv. Da hun så 3 år senere fik konstateret kræft, samtidig med at hun fik sit andet barn, datteren Nina, kunne man forvente, at hun havde fået hvad hun kunne tage. Men Lise kæmpede sig tilbage endnu en gang.

”Det hjalp mig meget at synge. Det var ligesom det gav mig sådan en ro i kroppen, også når jeg var bange, for det var jeg nogen gange når jeg fik sådan en diagnose. Så kunne nogen bestemte sange bare give mig den der ro igen. Derfor har det bare været mere og mere vigtigt for mig. Jeg ved bare at jeg kan ikke leve uden at synge. Det kan jeg bare ikke.”

 

Foto Gert Blume COPYRIGHT ©
Foto Gert Blume COPYRIGHT ©
Foto Gert Blume COPYRIGHT ©
Foto Gert Blume COPYRIGHT ©
Foto Gert Blume COPYRIGHT ©
Foto Gert Blume COPYRIGHT ©
Foto Gert Blume COPYRIGHT ©
Foto Gert Blume COPYRIGHT ©