Poptös

Koncert med Poptös ved Slotssøen den 3. juli 2025

 

**Musikevent i særklasse torsdag aften**

MusikKolding gjorde det igen ved Musik ved Søen med en fyldt plæne, hvor mange mennesker og familier havde fundet vej for at høre POPTÖS. Gruppen, bestående af Julie Berthelsen, Saseline, Maria Montel og Julie Rugaard, leverede de største ørehængere fra 90’erne og starten af 00’erne. Publikum var i hopla, gyngede og sang med på alle numrene.

Det var en aften fyldt med girlpower, nostalgi, sangglæde, fællesskab og styrke – og ikke mindst med kæmpe hits fra dengang, vi alle var unge og smukke. Vejret viste sig fra sin bedste side, og POPTÖS stillede velvilligt op til selfies og autografer efter arrangementet.

Der var også mulighed for at stille sulten og tørsten i forbindelse med koncerten.

Glæd dig til næste torsdag, hvor det igen går løs med Zididada klokken 19.00 ved Musik ved Søen!