Klostergade udgravning

Menneske skelet fundet i Kolding midtby.

Opgravning i Klostergade - en nødvendig foranstaltning for byens fremtid


Midt i Koldings historiske midte er Klostergade for tiden et hektisk og støjende sted. I disse dage foretager TREFOR en omfattende renovering af byens el-, vand- og varmeledninger, samtidig med at der trækkes nye kabler til fibernet.

Denne massive indsats er en del af et større byfornyelsesprojekt, som Kolding Kommune har sat i værk for at modernisere og opgradere infrastrukturen i midtbyen. Selvom gravearbejdet er en kilde til gener for beboere og forretningsdrivende i området, er det en nødvendig foranstaltning for at sikre, at Koldings centrum er rustet til fremtiden.

Ifølge planen forventes TREFOR's arbejde at være afsluttet i løbet af efteråret 2024. Herefter vil Kolding Kommune gå i gang med et ambitiøst forskønnelsesprojekt, som skal give Klostergade og den omgivende midtby et løft.


Menneske skelet fundet i Kolding midtby.


Gravemester Emil, der styrer gravemaskinen, stivnede, da han pludselig stødte på noget, der fik ham til at standse gravearbejdet med det samme.

"Jeg har været i dette fag i mange år, men det er nu alligevel ikke hver dag, man støder på menneskelige skeletter midt i byen," fortæller en tydeligt rystet Emil.

Arkæologer fra Museum Sønder Jylland følger og overvåger udgravningen. Peter, en erfaren arkæolog, forklarer, at fundet sandsynligvis stammer fra perioden mellem 1288 og 1528, hvor et kloster lå i nærheden.

"Vi har tidligere fundet skeletter i dette område, ikke så velbevaret så vi er forberedt på, at der kunne dukke noget op. Men omfanget af fundet overrasker os stadig," siger Peter.

Udgravningen foregår under stor opmærksomhed, mens TREFOR forsøger at gøre fremskridt med deres fjernvarmearbejde. Arkæologerne er nødt til at registrere og dokumentere hvert enkelt fund omhyggeligt, før de kan lade arbejdet fortsætte.

"Det er et vigtigt historisk fund, som giver os et sjældent indblik i Koldings middelalderlige fortid. Vi ved endnu ikke, hvor mange skeletter der er tale om, men der er en mulighed for, at der kan dukke flere op," forklarer Peter.

Beboerne i området følger spændt med, mens arbejdet skrider langsomt frem. Denne usædvanlige opdagelse fra fortiden har sat sit tydelige præg på en ellers rolig onsdag i Kolding midtby.



Arkæolog Søren Brøgger fortæller:


Det er mig på billedet (ham den bagerste). Jeg er arkæolog ved Museum Sønderjylland, men udtaler mig på egne vegne. Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at kraniet som minimum er 500 år gammelt. Så der er ingen nære slægtninge.

Det ændrer dog ikke ved, at vi altid overvejer, hvordan vi håndterer skeletdele. Som udgangspunkt har vi ingen problemer med at fremvise skeletter i udgravningssituationen eller på museet. De er gode til at sætte gang i overvejelser omkring de store ting i livet ligesom de er en fremragende indgang til fortællinger om den tid og de historier, som individet har været en del af. Når folk kommer forbi udgravningen og ser skeletter, griber vi altid lejligheden til at fortælle dem om Gråbrødreklosteret, kirken og kirkegården, pest, reformationen, Koldinghus og byens ældre historie. Vi synes det er værdigt og dannende.

I min optik bør døden og knoglerne være noget vi kan tale om - ville folk have været stødt af en lårbensknogle eller et fragment af en fingerknogle? Eller skræmmer kraniet fordi det er lidt for "menneskeligt"?

Skeletdelene fra Klostergade bliver sendt til analyse og brugt i forskning fremadrettet. Det synes vi også er mere værdigt, end at de bliver knust af gravemaskinen eller bliver til vejfyld. Dette havde været alternativet.

Jeg håber mit lille skriv sætter gang i en tanke eller to. Og jeg håber i vil komme forbi Klostergade og opleve en lille bid af byens historie - det er ikke farligt.